Sonne, M. og Tønnesvang, J. (2013): Integrativ Gestalt Praksis – kompleksitet og helhed i arbejdet med mennesker. Hans Reitzels forlag , Kbh.

Bogen om Integrativ Gestalt Praksis (IGP) giver en reformulering af gestaltterapiens grundlagsteori og metode.  Formålet er at opdatere gestalt med forskning og udviklinger indenfor psykologien, som er sket siden Perls' tid. Og samtidig vise hvordan gestalttilgangen og dens grundteori kan være central i en mere almenpsykologisk  forståelse og tilgang i arbejdet med mennesker i andre kontekster end terapi. 

IGPs grundlagsteori omfatter i oversensstemmelse med gestaltterapi de tre elementer:  Felt-begrebet, organisme-begrebet, samt selvreguleringsbegrebet og herunder gestaltningsproces-forståelsen.

Til at sammenknytte grundelementerne i gestalt-teorien med praksis har vi de centrale gestalt-begreber Kontakt, Awareness og Eksperimentet.

I IGP arbejder gestaltpraktikeren med en holarkisk holismeforståelse så det ikke bare  bliver indholdsløs snak om 'det hele menneske' eller at alting på vilkårlig vis hænger sammen. Den systematiserede feltmodel, kvadrantmodellen, hjælper til at skærpe opmærksomheden på, hvilke perspektiver man har i spil, når man arbejder som integrativ gestalt praktiker. Differentieringen af de mulige perspektiver på virkeligheden, som gestalttilgangen netop rummer (fx individets fænomenologi, individets adfærd, interaktioner og kontekstforhold) og systematikken i perspektivdifferentieringen er særkendet og noget af det nyskabende i IGP. IGP-kvadrantmodellen (inspireret af Ken Wilber) anvendes som implicit eller eksplicit redskab i skærpelsen af praktikerens perspektivtagnings evne.

Med reference til motivationsforskning og selvdetermineringsteori, udfolder IGP med nyere psykologiske begreber, hvad vi i Gestalt mener, når vi fx taler om organismisk  selvregulering, introjektion og assimilation.

Et andet bidrag til udfoldelsen og opdatering af gestaltterapiens teori og praksis er koblingen til hukommelsesforskning. IGP skærper opmærksomheden på at gestalt til forskel fra flere andre terapiretninger i væsentlig grad arbejder på det procedurale hukommelsesniveau (til forskel fra det semantiske og episodiske).Med IGP introducerer vi den forbindelse begrebet procedural gestaltningsparathed om den parathed, man på et mere organismisk niveau, kan have til at danne gestalter på en given måde.

Vi søger at give mere præcise definitioner af begreberne awareness, kontakt, eksperimentet og andre gestaltbegreber så gestalt-verdenen bedre kan snakke sammen med andre dele af psykologien.

Bogen rummer på pædagogisk vis definitionsbokse, tænkebokse til refleksion og øvebokse, som giver læseren mulighed for en oplevet forståelse af IGP-kvadrantmodellen (der er også links til guidning af øvelserne).

Der er bragt en anmeldelse af bogen i Dansk Psykolog Forenings blad, Psykolog Nyt, nr 12, Juni 2013.