Lederens Personlige Udvikling

Et kursus for ledere i privat og offentligt regi

En større selvindsigt øger ens forståelse af, hvad der sker i relationen mellem en selv, ens medarbejdere og forhandlingspartnere, og øger ens indlevelsesevne og mulige gennemslagskraft.

Hvis man oplever, at det er andre der er problemet, vil man ofte komme til kort i ens forsøg på at lave om på de mennesker. Men hvis man kan finde ud af, hvad der er ens egen andel i problematikken, så kan man ændre på den og således få mere magt over situationen.

Selv om man kender sine 'blinde pletter' eller udviklingsønsker, er det ikke sikkert, at man formår at gøre noget ved dem. Den intellektuelle erkendelse er ikke altid nok. Det kan være relevant at undersøge, hvordan man på et mere ubevidst plan blokerer og hindrer sig selv i den personlige udvikling, som man ønsker og har brug for.

Dette kræver professionel hjælp af en psykolog med terapeutisk indsigt og færdigheder.

Med mere end 25 års praksis som psykolog ved jeg, at der findes ledere, som er interesserede i og villige til at arbejde med og udvikle de helt personlige sider. Jeg ved det kræver mod og åbenhed at turde lære sig selv bedre at kende.

Til gengæld ved jeg også, at hvis man tør konfrontere sig med sine sårbare og svage sider sammen med en professionel, vil disse kunne vendes til styrke og nye ressourcer.

En til to gange om året afholdes et eksklusivt kursusforløb for en gruppe på ca 8 deltagere. Kurset henvender sig til ledere fra privat og offentligt regi. Kurset strækker sig over tre gange tre døgn inden for en seksmåneders periode.

Kurserne foregår internat på min kursusejendom i meget naturskønne omgivelser lige ved Gudenåen med mulighed for at nyde den midtjyske natur.

tilbage til forsiden

Der kan søges om optagelse på et af følgende forløb:

d.26. januar kl.20 - d. 29. januar kl.16, 2010
d.23. marts kl. 20 - d. 26. marts kl.16, 2010
d.1.juni kl. 20 - d. 4. juni kl. 16, 2010

d.7. september kl.20 - d. 10. sept. kl.16, 2010

d.9. november kl. 20 - d.12. nov. kl.16, 2010

d.25. januar kl. 20 - d. 28. januar kl. 16, 2011


Interesserede kan henvende sig på tlf. 30306099 (bedst i telefontiden kl.8.30-9.00) eller e-mail mail@mikaelsonne.dk. og få tilsendt kursusmateriale. Forud for kurset har jeg en, for begge parter uforpligtende, personlig samtale med ansøgeren.

Dette er ikke et kursus der har til hensigt at give dig nye fiduser eller redskaber til at øge din effektivitet - men det kan være, at det sker. Kurset har til hensigt at gøre dig mere hel.

Det er et kursus for ledere, som er seriøst interesserede i at søge efter dybere og mere ærlig kontakt til sig selv - en erkendelse af egne behov (f.eks. behov for at "sige fra", sætte sin mening igennem, behov for at lytte bedre) for at kunne prioritere mere rigtigt i sit arbejds- og familieliv.

Det er et kursus for ledere, som vil lære at være bedre til både at lytte til sig selv og lede sit eget liv - som et vigtigt grundlag for evnen til at lytte til og lede andre.

se udtalelser fra tidligere deltagere