Integrativ Gestalt Praksis

1 årigt uddannelsesprogram for gestaltterapeuter

Se også hjemmesiden:

www.integrativgestalt.dk


Gestaltterapeutisk Uddannelsescenter tilbyder1-årigt kursusprogram:

Integrativ Gestaltpraksis – i terapi, supervision og organisationsarbejde

Overbygning for psykologer og andre med gestalt-uddannelse. Søges godkendt af Dansk Psykologforening som del af specialistuddannelsen i psykoterapi.

v. Psykologerne Mikael Sonne, Jan Tønnesvang og James Hammink

Integrativ Gestaltpraksis er en måde at arbejde på, hvor vi med gestaltteori og gestaltterapi som grundstamme inkluderer og integrerer forskellige teoretiske og praktiske måder at forstå og arbejde med det menneskelige i professionelle sammenhænge.    

 Datoer:

 d. 9.-12. sept 2009

 d. 2.-5.dec 2009

d. 3.-6- marts 2010

d. 9.-12. juni 2010

Start første dag kl. 9.30 og slut sidste dag kl. 16. Desuden selvstudie mellem modulerne.

Indhold: På kurset vil vi arbejde med udgangspunkt i gestaltterapiens integrative væsen og undersøge den gestaltterapeutiske tilgangs særlige kendetegn i forhold til andre terapeutiske retninger, i forhold til almenpsykologien, og som redskab i forståelsen af tidens eksistentielle livsbetingelser. Der vil være fokus på deltagernes personlige og arbejdsmæssige udviklingsmål. Forløbet omfatter supervision på egne sager og der vil indgå undervisningsoplæg, plenumdiskussioner og bearbejdning i smågrupper. Det hele vil foregå i en dynamisk og undersøgende atmosfære og med sigte på at udvikle sin arbejdsmæssige praksis.   

Deltagere: Psykologer og andre, der har gennemgået den treårige gestaltuddannelse eller tilsvarende.

Sted: Internatkursus på Gestalt Terapeutisk Uddannelses Center, Gudenåvej 58, Voervadsbro, 8660 Skanderborg.

Kursusafgift: 24.000 kr.

Logi: 3600 kr. (eneværelse 5600 kr) - ekskl. kost

Ansøgning om optagelse på e-mail til: mail@mikaelsonne.dk 

 

                                        


Lidt om baggrunden for kurset:

Der er et stort gråt felt omkring gestaltterapien og dens forhold til andre terapeutiske retninger og hele den bredere forståelse af psykologisk udvikling.
Sammen vil vi undersøge de nødvendige spørgsmål angående forholdet mellem gestaltterapi og denne omverden som vi er en del af. Er gestaltterapi lige så relevant i vores verden nu, som da den blev udarbejdet som respons til sin tids omstændigheder? Hvad er grunden til at Gestaltterapi har udviklet sig til såkaldt ”folkelig” terapiform uden et bredere fundament indenfor den etablerede akademiske verden?
Kunne det være anderledes?

Hvis gestaltterapi skal kunne fortsætte med at udvikle sig, er det nødvendigt at undersøge disse og mange andre lignende spørgsmål.
Vi tror på den dybe nødvendighed af at der eksisterer en terapiform, som er funderet på gestaltterapiens etiske og filosofiske grundlag. Men den skal kunne forstås og praktiseres med større præcision og i en større sammenhæng end tilfældet har været ind til nu. Det er derfor vi vælger at sætte fokus på dens integrative aspekt.
Vi syntes vi har sat os en spændende opgave, som vi gerne vil invitere andre gestaltuddannede og interesserede til at være med til at løse.