| 3 årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram
v. psykolog Mikael Sonne. |
|||||||||
|
Det igangværende hold startede i februar 2009 Hvert år består af 6 x 3 dage, Kurserne afholdes internat på Gestalt Terapeutisk Uddannelsescenter i Voervadsbro ved Skanderborg. Datoer for 2010 (2. år): d. 10. – 12. februar 2010 , d. 22 - 24. april 2010, d. 17. – 19. juni 2010, d. 26. – 28. august 2010, d. 7. – 9. oktober 2010, d. 9.-11.december 2010 |
|||||||||
|
|
|||||||||
| Uddannelsen er godkendt af Dansk Psykologforening som del af psykologernes videreuddannelse til specialist i psykoterapi (Specialiseringmodulet, samt supervisions- og egenterapi-delen.
Formål Træning i anvendelse af psykoterapi overfor forskellige klienttyper, samt supervision og undervisning i supervision vil indgå i uddannelsen. Det første år vil fokus overvejende være på egenterapi - via individuelt arbejde i gruppen samt arbejde med gruppeprocesser og -relationer. Det andet år vil der blive lagt mere vægt på supervision og træning som terapeut. Træningen består bl.a. i, at deltagerne får lejlighed til at arbejde som terapeuter og supervisorer for hinanden - under kursuslederens supervision. Træningen omfatter mulighed for at modtage supervision på egne sager af kursuslederen – med brug af forskellige supervisionsmodeller - og formidling af teori om supervisionsprocesser. På andet år vil der også være en fortsættelse af egenterapien og arbejde med den personlige udviklingsproces via træning i gruppen. Det tredie år indeholder en fortsættelse og udvidelse af supervisionsdelen. Bl.a. også supervision på arbejdet med grupper og gruppeprocesser. På et tidspunkt i forløbet vil også indgå anvendelse af video som feedback redskab i terapi/supervisions-processen. og formidling af teori om supervisionsprocesser.Tredie år rummer også mulighed for en fortsættelse af den individuelle udviklingsproces i træningsgruppen. Det tredie år indeholder en fortsættelse og udvidelse af supervisionsdelen. Bl.a. også supervision på arbejdet med grupper og gruppeprocesser. På et tidspunkt i forløbet vil også indgå anvendelse af video som feedback redskab i terapi/supervisions-processen. Den lille gruppestørrelse og den faste gruppe giver god mulighed for at gå i dybden individuelt. Hver dag indeholder terapi- og/eller supervisionssessioner samt øvelser i smågrupper. Gennemførelse af det treårige uddannelsesprogram kvalificerer til deltagelse i den et-årige overbygning "Integrativ Gestalt Praksis". Praktiske oplysninger: Prisen for første år er 24.000 kr. Kursusafgiften er eksklusiv forplejning og ophold. Pris for ophold er pr. år: 4.050 kr pr person på 2-sengsrum.Tillæg for eneværelse 2.600 kr pr år). Deltagerne står selv for forplejningen. Der er køkkenfaciliteter, samt mulighed for, hvis gruppen samlet ønsker dette, at tilknytte en kok. Der udstedes bevis for gennemførelsen af uddannelsesforløbet med specifikation af antal timer supervision, egenterapi og teori/metode-undervisning. Anmodning om optagelse sker ved henvendelse til Mikael Sonne
|
|||||||||
|
Indhold Gestaltterapi er en integrativ psykodynamisk psykoterapi, hvis teoretiske og metodiske fundament bygger på anerkendelse af de eksistentielle grundvilkår, forståelsen gestaltpsykologisk organiseringsdynamik, feltteori og fænomenologi. I uddannelsen arbejdes der ud fra en gestaltterapeutisk referenceramme - det vil blb.a. sige udfra de grundlæggende principper om ”awareness”, organismisk selvregulering, kontakt og kontaktafbrydelser, felt-forståelse og felt-analyse, paradoksteorien om forandring og eksperimentets betydning i det gestaltterapeutiske arbejde. Gestaltterapeutiske metoder og teknikker vil på kurset udgøre et bredt spekter, afstemt i forhold til om fokus er på det individuelle, par, gruppe – eller organisationsniveau. Undervisning i fordybelses- og visualiseringsteknikker/meditativ praksis, energi- og kropsarbejde samt arbejde via forskellige kreative udtryk vil være en integreret del af en dybdegående udforskning af den gestaltterapeutiske metode. Gennemgående for kurset er afdækning og udvikling af den enkelte deltagers individuelle kvaliteter og kompetencer som person og som terapeut. En dybere kontakt med ens eget væsen som fundament for en centreret, kreativ og fri brug af sig selv som terapeut. Tilmelding er bindende for hele første år. email:mail@mikaelsonne.dk tilbage til forsiden |
|||||||||